Breaking the Waves
Reumertvinder for Årets forestilling
| Sted: |
|
|||
“Breaking the Waves er teater, når det er bedst. Alt overflødigt er skrællet væk, så kun den rene tekst står tilbage“.
(★★★★★★ Fyens Stiftstidende)
“Et barskt, bevægende og samtidigt morsomt drama om det stærkeste af alt - kærligheden.“
(



Jyllands-Posten)
Odense Teater modtog i 2009 en Reumert for sin sceneversion af Lars Von Triers gribende film Breaking The Waves. Nu sender folketeatret.dk forestillingen på turné med det originale cast - blandt dem Cecilie Stenspil (kendt fra Livvagterne) i hovedrollen som den naive og gudfrygtige Bess, der af et rent hjerte er parat til at ofre alt for kærligheden.
Bess bor i et lille religiøst ø-samfund. Hun tror af hele sit hjerte på Gud og fører lange samtaler med ham, når hun gør rent i den lokale kirke. Hun elsker den modne borebisse Jan, de bliver gift og hun oplever sit livs største lykke. Kort efter brylluppet skal Jan tilbage til boreplatformen. Bess savner ham til vanvid og trygler Gud om at sende ham hjem. Da Jan kommer ud for en ulykke og vender hjem lam i kroppen, er Bess overbevist om, at det er hendes skyld - at hendes bønner er blevet hørt med tragisk konsekvens.
Hun beslutter sig for at gøre Jan rask. Med en sjælden, ren og ubetinget tro på Gud og kærlighedens helbredende kraft ofrer Bess sig for sin elskede ...
Men har hendes rene hjerte en chance i denne verden?
Arrangør: Musikhuset Aarhus
Foto: Gudmund Thai
Pris inkl. gebyr: 295 kr.
